Praktisk information
Al praktisk information til nuværende og kommende familier på Sophie Amalie er samlet her.
Naviger ved hjælp af indholdsfortegnelsen.
Mød vores fantastiske personale:
-

Torben Knudsen
Øverste leder for Sophie Amalie - Skolen og Børnehaven.
Torben byder ind med mange års robust ledererfaring fra friskoleverdenen og er vores alle sammens nærværende og tryghedsskabende leder.
-

Trine K. Holz
Trine er vores rolige og smilende faste holdepunkt! Trine er en meget vellidt og kompetent pædagog, som udover hver dag at tage ansvar for børnene i børnehaven også er afdelingsleder for det skønne team af ansatte i Sophie Amalie Børnehaven, SFO’en og Klubben.
-

Chalotte Jensen
Chalotte er vores kompetente og smilende lærer i vores ældste klasse. Chalotte brænder for eleverne på Sophie Amalie og underviser primært i matemaik og N/T - samt i flere øvrige fag. Du kan kende Chalotte på et veludviklet kreativt talent, som heldigvis smitter!
-

Christina F. Milne
Christina er vores meget passionerede og erfarne lærer! Hun brænder for sit fag og arbejder målrettet med at give børnene troen på sig selv og også en kærlighed til engelsk, som er hendes modersmål. Christina er klasselærer i Bh.kl.-2. klasse, og underviser også de øvrige årgange.
-

Ann Bidstrup Lebech
Ann er vores nærværende og engagerede lærer, som brænder for både musik og matematik - og børns trivsel og udvikling. Ann skaber trygge og tydelige rammer og elsker at bringe sang, leg og fællesskab ind i hverdagen.
-

Rikke T. Hansen
Rikke er vores nærværende og tydelige pædagog i skolen og SFO. Hun er god til at skabe tryghed omkring sig og brænder for at udfordre og hjælpe børnene i at nå deres mål - store som små. Det er vigtigt for Rikke, at børnene på Sophie Amalie er glade børn!
-

Lise Berntsen
Lise er vores nærværende og hjertevarme pædagog i Sophie Amalie Børnehaven. Lise elsker børns ærlige måde at være på og hun har altid fokus på at give børnene gode oplevelser og minder, hvilket hun dagligt bidrager til på en dejlig, naturlig måde!
-

Britt Jensen
Britt er vores uundværlige pædagogmedhjælper i både skole og børnehave. Hun går ind i både børn og voksne med træsko på! Hun er kreativ og legesyg, og er altid klar på sjov, leg og en masse kærlighed. Britt er i høj grad en del af en god overgang for børnene, når de skifter fra børnehave til skole.
-

Susanne Larsen
Susanne er vores pædagogmedhjælper i både skole og SFO. Hun er tålmodig og sprudlende - og har et kæmpe hjerte for børn! Hun elsker at sætte gang i sjove aktiviteter både ude og inde.
-

Cecilie Sørensen
Cecilie er vores aktive og altid smilende pædagogmedhjælper i børnehaven. Cecilie spreder glæde overalt og giver børnene mod til at møde verdenen. Cecilie er varm og meget vellidt blandt børnene.
-

Mette Warming Als
Mette er vores dygtige og erfarne sekretær, som varetager en del af det administrative arbejde.
Hun er hos os en dag om ugen - og er uundværlig!
Åbningstider
Børnehave:
Mandag: 6.30-17.00
Tirsdag: 6.30-17.00
Onsdag: 6.30-17.00
Torsdag: 6.30-17.00
Fredag: 6.30-16.00
SFO:
Morgen-SFO:
Kl. 6.30 til 8.00 hver dag
Eftermiddags-SFO:
Kl. 12.00-17.00 man.-tors.
Fredag 12.00-16.00.
SFO2/Klub for 4.-7. klasse:
Fra sidste time (kl. 14/14.45) til kl. 17.00 mandag til torsdag.
Fredag efter behov/tilkøb.
Morgen- og fredags-SFO2 (4.-7. klasse):
KL. 6.30 til 8.00 samt fredag kl. 14-16.
Lukkedage:
Sophie Amalie Børnehaven og SFO holder lukket i weekender og på helligdage samt følgende datoer:
Den 15. maj 2026 (dagen efter Kr. Himmelfartsdag)
Den 5. juni 2026 (Grundlovsdag)
Uge 30 og 31 i 2026 (sommerlukket)
Den 23. december 2026 samt alle dage mellem jul og nytår med åbning efter juleferien mandag den 4. januar 2027.
Priser:
Priser pr. 1. august 2026
Indskrivningsgebyr: 1.000 kr.
Børnehave: 2.095 kr./måned
Skole: 1.400 kr./måned
SFO: 1.000 kr./måned
Morgen-SFO: 295 kr./måned
SFO2: 670 kr./måned
Indskrivningsgebyr
Et engangsbeløb, der indbetales i forbindelse med opstart på Sophie Amalie - enten i børnehaven eller på skolen.
Søskenderabat
Der gives 50 % i søskenderabat på den laveste samlede takst pr. barn.
Økonomisk tilskud
Forældre til børn på skolen og i SFO har mulighed for at søge økonomisk tilskudsplads, som er indkomstbestemt.
Et økonomisk tilskud kan gives til alle frie skoler, som er berettiget til tilskud i henhold til § 17 i friskoleloven og tilskudsbekendtgørelsens § 14., stk. 2.
Forældre til børn kan ansøge om økonomisk støtte ved at kontakte kommunens pladsanvisning og få hjælp derfra.
Skoleskemaer
Skoleåret 2026/2027
Vi har som udgangspunkt fast skema alle dage, idet det give en rolig og fast struktur i hverdagene.
De skemalagte timer vil udover klasselokalerne også omfatte udeundervisning og andre spændende og motiverende tilgange - og i løbet af året afvikles også fortællertimer, blokdage og emneuger, hvor eleverne får lov til at fordybe sig i udvalgte emner, arbejde mere kreativt og tværfagligt med fagene.
I år er der tre klasser på Sophie Amalie; ‘Rød’ 0.-1. klasse, ‘Gul’ 2., 3. og 4. klasse og ‘Grøn’ 4., 5. og 6. klasse.
Læs mere om vores samlæste klasser her.
Vi glæder os til endnu et spændende skoleår på Sophie Amalie med masser af læring, trivsel og fællesskab!
Skoleskema for Rød, hvor Christina er kontaktlærer.
Skoleskema for Gul, hvor Chalotte er kontaktlærer.
Skoleskema for Grøn, hvor Ann er kontaktlærer.
Ferie og aktivitetskalender
Skoleåret 2026/27
August
Uge 31: SFO åben igen
8.8.: Første skoledag
18.8.: Forældremøde, rød
19.8.: Forældremøde, gul
20.8.: Forældremøde, grøn
25.8.: N/T-dag
26.8.: Grøn; overnatning i Vaarst
31.8.: Skolefoto
September
14.9.: N/T-dag
16.-17.9: Lejrskole for alle (Rød hjem aften)
17.9.: Lejrskole for gul + grøn. Rød i skole
18.9.: Erstatningsfridag for første skoledag. SFO + BH åben
Uge 39.: Emneuge N/T - skrald
23.9.: Alle i Aalborg Zoo
25.9.: Skraldeindsamling
30.9.: Åben Skole og BH – besøgsdag for alle
Oktober
Uge 41: Emneuge - læse- og idrætsuge
5.10.: Besøg på Aalborg Bibliotek
8.10. Svømning i Terndrup
9.10.: Motionsdag for alle
Uge 42.: Efterårsferie – SFO + BH åben
28.10.: N/T-dag
November:
4.11.: Skole/hjem samtaler gul
10.11.: Skole/hjem samtaler rød
11.11.: Skoleindskrivning
13.11.: Erstatningsfridag for mandag d. 10.8. SFO + BH åben
17.11.: Skole/hjem samtaler grøn
20.11.:N/T-dag
27.11.: Juleklippe- og bedsteforældredag i skole og BH
29.11.: Julemarked v/FunSquad
December:
18.12.: Juleafslutning
19.12.-03.01.: Juleferie skolen
21.12.-22.12.: SFO og BH åben
24.12.-03.01.: Alt lukket
Januar:
04.01.: Skole, SFO og BH åben
7.01.: Bolddag 0.-1. kl. i Ålestrup
21.01.: N/T-dag
Uge 4: Drama- og teateruge
28.01.: Skolefest 18.00-21.00
Februar:
10.02.: N/T- Fysikdag
Uge 8 Vinterferie. SFO og BH åben
Marts:
04.03.: Musikstævne for grøn i Mellerup
5.03.: N/T- Fysikdag
Uge 11.: Emneuge - projektuge – opgave
22.03.-29.04. Påskeferie skolen.
22.03.-24.03. SFO og BH åben
April:
April måned – skole/hjem samtaler
15.05.: Besøg på Aalborg Bibliotek
19.+4.: N/T-dag
23.04 Verdens Bogdag
28.03.: Åben Skole og BH
Maj:
04.05. Rystesammendag for nye klasser
06.05.-09.05.: Kr. Himmelfartsferie. Alt lukket
15.05-17.05 Pinseferie. Alt lukket
28.05.: N/T- Fysikdag
Juni:
01.06 Forældremøde for kommende 0. klasse
15.06.: Sommerudflugt - skolen
17.06.: Sommerafslutning
22.06.: N/T-dag
25.06.: Sidste skoledag
27.06.: Sommerferie. Første skoledag forventes at blive i weekenden d. 7.-8. august
Uge 30 + 31 SFO og BH lukket
Evt. ændringer vil fremgå af kalenderen i Kontornyt
Sophie Amalies bestyrelse
-

Sanne Mejdahl Stender
Formand for bestyrelsen
-

Esther Dam Fonsgart
Næstformand for bestyrelsen
-

Ina Juhl
Kasserer i bestyrelsen
-

Troels Dahlgaard Astrup
Bestyrlsesmedlem fra forældrekredsen
-

Trine Klit Olsen
Bestyrelsesmedlem fra forældrekredsen
-

Lotte Hyldgaard Skinnerup
Bestyrelsesmedlem fra forældrekredsen
-

Birgitte Feld Mikkelsen
Bestyrelsesmedlem fra skolekredsen
-

Pernille Zinck Stjernholm
Skolekredssuppleant
-

Claus Pedersen
Skolekredssuppleant
-

Rasmus Dalgaard
Forældrekredssuppleant
Tilsyn
Tilsyn med frie grundskoler omfatter den faglige kvalitet, regeloverholdelse og skolens økonomi.
Tilsynsrapporter præsenteres løbende her på siden efter endt tilsyn.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med:
undervisningen
specialundervisningen
donationer
Skolens lokale tilsyn udføres af en forældrevalgt tilsynsførende, som hvert år skal skrive en tilsynserklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse.
På valgmøde den 26. marts 2024 blev Anders Vestenbæk Nielsen valgt for en 2-årig periode.
På generalforsamlingen den 19. marts 2026 blev Anders Vestenbæk Nielsen genvalgt for endnu en 2-årig periode.
Læs mere på Børne- og undervisningsministeriets hjemmeside.
Tilsyn med private pasningsordninger er indirekte omfattet af de nye krav til kommuners tilsyn med dagtilbud, idet kommunens tilsyn med private pasningsordninger i henhold til dagtilbudslovens § 81, stk. 1, skal stå mål med tilsynet i alderssvarende dagtilbud.
Rebild Kommune første sidst tilsyn den 8. januar 2025.
Se resultatet, som vi er meget stolte af, i rapporten her:
Ledige stillinger:
Referater fra vores generalforsamlinger
-
✺
2026.03.19
Generalforsamling
Sophie Amalie er medlem af:
FRISKOLERNE - Dansk Friskoleforening
Alle medlemmer af Sophie Amalies forældre- og skolekreds er også medlemmer af Dansk Friskoleforening, hvis formål er:
At styrke og fremme fællesskabet og samarbejdet mellem de danske frie skoler.
At værne om hjemmets ret og indflydelse i skolespørgsmål.
At arbejde for de bedst mulige vilkår for at oprette og drive frie skoler i Danmark.
Henvendelse til Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup.
Sophie Amalies Støtteforening
Sophie Amalies Støtteforening yder støtte til skolen og børnehaven.
Især bruges energien på at bidrage med økonomisk støtte via indsamling og arrangementer, men i høj grad også med praktisk hjælp og koordinering af hjælp til skolen og børnehaven.
Støtteforeningen kom med en flot og stor indsats i mål med at skaffe kapital til opstart af Sophie Amalie Skolen i august 2024! Tusind TAK til alle, der har bidraget og fortsat bidrager på alle mulige måder - og TAK til alle vores højt værdsatte sponsorer.
I de første måneder efter skoleopstart i 2024 var foreningens største opgave også at indsamle startkapital til børnehaven, som åbnede, som åbnede i december 2024. - Også denne opgave, kom størreforeningen virkelig flot i mål med!
Støtteforeningen tager udgangspunkt i følgende initiativer:
- Midler indsamles ved ansøgning hos fonde
- Donationer fra foreninger, erhverv og private
- Arrangementer, events og fester, hvor overskuddet går til Sophie Amalie Skolen og Børnehaven.
Vi håber på opbakning fra alle - nær og fjern!
Velkommen til vores sponsorvæg!
Her kan du scrolle ned igennem en række af virksomheder og private, som har ydet økonomisk støtte til Sophie Amalie. Udover disse har flere forskellige både virksomheder og private også doneret forskellige ting til Sophie Amalie, bl.a. maling, møbler, ydelser mm. Vi er dybt taknemmelige for alle donationer - store som små! Og ikke mindst for alle de håndværkere og private, som hjælper undervejs. TAK!
Har du eller en virksomhed, du kender, interesse i at støtte? Tøv ikke med at kontakte os på info@sophieamalieskolen.dk.