Mød vores fantastiske team af ansatte på skolen og i børnehaven her:

  • Torben Knudsen - øverste leder på Sophie Amalie

    Torben Knudsen

    Øverste leder for Sophie Amalie - Skolen og Børnehaven.

    Torben byder ind med mange års robust ledererfaring fra friskoleverdenen og er vores alle sammens nærværende og tryghedsskabende leder.

  • Trine K. Holz - afdelingsleder i børnehaven

    Trine K. Holz

    Trine er vores rolige og smilende faste holdepunkt! Trine er en meget vellidt og kompetent pædagog, som udover hver dag at tage ansvar for børnene i børnehaven også er afdelingsleder for det skønne team af ansatte i Sophie Amalie Børnehaven, SFO’en og Klubben.

  • Chalotte Jensen - lærer på Sophie Amalie Skolen

    Chalotte Jensen

    Chalotte er vores kompetente og smilende lærer i vores ældste klasse. Chalotte brænder for eleverne på Sophie Amalie og underviser primært i matemaik og N/T - samt i flere øvrige fag. Du kan kende Chalotte på et veludviklet kreativt talent, som heldigvis smitter!

  • Christina F. Milne - lærer på Sophie Amalie Skolen

    Christina F. Milne

    Christina er vores meget passionerede og erfarne lærer! Hun brænder for sit fag og arbejder målrettet med at give børnene troen på sig selv og også en kærlighed til engelsk, som er hendes modersmål. Christina er klasselærer i Bh.kl.-2. klasse, og underviser også de øvrige årgange.

  • Ann Bidstrup Lebech

    Ann Bidstrup Lebech

    Ann er vores nærværende og engagerede lærer, som brænder for både musik og matematik - og børns trivsel og udvikling. Ann skaber trygge og tydelige rammer og elsker at bringe sang, leg og fællesskab ind i hverdagen.

  • Rikke T. Hansen

    Rikke T. Hansen

    Rikke er vores nærværende og tydelige pædagog i skolen og SFO. Hun er god til at skabe tryghed omkring sig og brænder for at udfordre og hjælpe børnene i at nå deres mål - store som små. Det er vigtigt for Rikke, at børnene på Sophie Amalie er glade børn!

  • Lise Berntsen - pædagog i Sophie Amalie Børnehaven

    Lise Berntsen

    Lise er vores nærværende og hjertevarme pædagog i Sophie Amalie Børnehaven. Lise elsker børns ærlige måde at være på og hun har altid fokus på at give børnene gode oplevelser og minder, hvilket hun dagligt bidrager til på en dejlig, naturlig måde!

  • Britt Jensen - pædagogmedhjælper i Sophie Amalie Skolen og Børnehaven

    Britt Jensen

    Britt er vores uundværlige pædagogmedhjælper i både skole og børnehave. Hun går ind i både børn og voksne med træsko på! Hun er kreativ og legesyg, og er altid klar på sjov, leg og en masse kærlighed. Britt er i høj grad en del af en god overgang for børnene, når de skifter fra børnehave til skole.

  • Susanne Larsen - pædagogmedhjælper i Sophie Amalie Skolen og Børnehaven

    Susanne Larsen

    Susanne er vores pædagogmedhjælper i både skole og SFO. Hun er tålmodig og sprudlende - og har et kæmpe hjerte for børn! Hun elsker at sætte gang i sjove aktiviteter både ude og inde.

  • Cecilie Sørensen - pædagogmedhjælper i Sophie Amalie Børnehaven

    Cecilie Sørensen

    Cecilie er vores aktive og altid smilende pædagogmedhjælper i børnehaven. Cecilie spreder glæde overalt og giver børnene mod til at møde verdenen. Cecilie er varm og meget vellidt blandt børnene.

  • Caroline Molbjerg Jæger - Sophie Amalies klubleder og pædagogmedhjælper

    Caroline Molbjerg Jæger

    Caroline er sød og kreativ med en dejlig energi! Hun er vores klubleder (5.-7. klasse), som hygger med børnene hver eftermiddag fra man-tors. - Og så træder hun til i skole og børnehave, når der er behov for det.

  • Mette Warming Als - Sophie Amalie Skolens sekretær

    Mette Warming Als

    Mette er vores dygtige og erfarne sekretær, som varetager en del af det administrative arbejde.

    Hun er hos os en dag om ugen - og er uundværlig!

KLIK HER: SE VORES LEDIGE STILLINGER

KLIK HER: SE VORES LEDIGE STILLINGER